FC København starter med samme 11

Der er ingen ændringer i FC Københavns startopstilling i forhold til første kamp mod Lille.

FC København-træner Ariël Jacobs har valgt samme startopstilling som i sidste uges sejr over Lille til det afgørende slag i den franske by onsdag aften.

Her skal FCK-spillerne forsøge at forsvare 1-0-forspringet og dermed kvalificere sig til den økonomisk og sportsligt attraktive Champions League.

Der bliver således ikke plads til den ellers skadesfri Sölvi Ottesen i midterforsvaret. I stedet udgøres den duo af Ragnar Sigurdsson og Kris Stadsgaard.

I angrebet er målscoreren fra første kamp Cesar Santin spydspids, mens Nicolai Jørgensen formentlig får en hængende rolle bag brasilianeren

FC Københavns startopstilling ser således ud:

Johan Wiland - Lars Jacobsen, Ragnar Sigurdsson, Kris Stadsgaard, Pierre Bengtsson - Christian Bolanos, Thomas Kristensen, Claudemir, Bryan Oviedo - Nicolai Jørgensen - Cesar Santin.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.