Der var endnu engang et pænt fremmøde på lægterne i Parken, da FC København søndag tog imod gæsterne fra Randers FC i efterårets sidste kamp i Superligaen.
23.512 tilskuere så FCK rejse sig efter det svidende 3-1 nederlag til Benfica i tirsdagens Champions League-opgør. Udeholdet skulle derimod forsøge at hente yderligere tre point efter den flotte 2-0 sejr over Brøndby i seneste runde af Superligaen.
FC København satte sig dog på opgøret lige fra start, og tilspillede sig især efter gennembrud på højrekanten flere store chancer. Og efter blot 15 minutters spilletid kunne Marcus Allbäck udnytte en af chancerne, da han helt fri foran mål modtog et lidt tilfældigt indlæg netop fra den velspillende højrekant, Atiba Hutchinson. Allbäck takkede for afleveringen ved at sende bolden sikkert i netmaskerne til 1-0.
Fredrik Berglund brændte igen en del chancer, blandt andet da han fik en friløber efter 23 minutter. Svenskeren forsøgte at loope bolden over Martin S. Jensen, men det havde Randerskeeperen læst. Den hurtige svensker tog dog revanche for afbrænderen i det 36. minut, da han kom først på en lang bold frem mod Randers-feltet, og denne gang sendte angriberen bolden sikkert ind bag Martin S. Jensen til pauseføringen 2-0.
Men 2-0 er som bekendt »den farligste føring«. Og de to flotte scoringer til trods var det en anden af Superligaens udenlandske spillere, der tog opmærksomheden i anden halvleg. Randers, der ellers i første halvleg havde haft lidt svært ved at ramme hinanden, når de kom op i FC Københavns felt, sendte nemlig for anden gang deres nye spiller, Tidiane Sane, på banen, og han skulle blot bruge en enkelt boldberøring, før han ud af ingenting scorede sit andet Superliga-mål og reducere til 2-1. Selvom Randers kom mere ind i kampen efter reduceringen, formåede oprykkerne dog ikke at score yderligere, og må således nøjes med at overvintre på en hæderlig ottendeplads i ligaen. Med søndagens sejr kunne FCK til gengæld trække yderligere fra i toppen og gå til pause seks point foran de nærmeste forfølgere fra FC Midtjylland.
FC København ? Randers FC
1-0 Marcus Allbäck (16.)
2-0 Fredrik Berglund (35.)
2-1 Tidiane Sane (58.)
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.