FBI-talsmand Richard Kolko oplyser nu, at efterretningstjenesten har sendt gidselforhandlere til Somalia for at få frigivet kaptajn Richard Phillips.
Efter at have kapret containerskibet Maersk Alabama flygtede fire pirater i en redningsbåd med kaptajnen som gidsel, efter at hans besætning på omkring 20 ubevæbnede sømænd havde kæmpet mod piraterne.
Redningsbåden som piraterne flygtede i er ifølge rederiet Maersk Line løbet tør for brændstof og driver torsdag aften rundt i vandet i nærheden af skibet.
USA's udenrigsminister Hillary Clinton siger, at regeringen følger situationen meget tæt. Sidste år kaprede pirater 50 skibe, men dette er første gang, det drejer sig om en amerikansk besætning.