En desperat mand brændte i dag sit hus ned, satte sig ind i et fly og fløj det direkte mod en bygning, der blandet andet huser FBI i hovedstaden Texas i staten Austin.
Det siger de amerikanske myndigheder om den amerikanske mand Joseph Andrew Stack.
Manden boede i den nordlige del af Austin, og det var kun med hjælp fra naboerne, at hans datter og kone slap ud af det brændende hus.
Efter ildspåsættelsen kørte Stack til en lille lokal lufthavn, hvor han satte sig op i et mindre fly og lettede med kurs mod den offentlige bygning. Det er endnu uklart om det er hans eget fly eller om han stjal det.
Amerikanske medier skriver, at det var med fuldt overlæg at Stack fløj ind i bygningen. Målet var angiveligt at ramme skattemyndighedernes afdeling, da han var vred over den behandling han havde fået.
Flere vidner oplyser amerikanske medier, at manden omkring klokken 17.55 dansk tid satte kurs direkte mod en større regeringsbygning.
"Det gik virkelig stærkt. Motoren lød til at være på fuld kraft," fortæller Jerry Collen, en erfaren pilot, der var øjenvidne til ulykken. Han fortæller, at vinduerne blev blæst ud, da flyet ramte bygningen. Der er massiv røgudvikling på stedet og brandvæsnet kæmper for at få kontrol over situationen.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har kontorer i bygningen, men er tilsyneladende ikke ramt. Formentlig er et skattekontor blevet ramt. I alt arbejder der 199 personer i Skattemyndighedernes kontor i bygningen.
Der er ingen bekræftede oplysninger om tilskadekomne, men mindst to personer er blevet kørt til et lokalt hospital og mindst én person savnes i ruinerne.
Et F-16-fly blev straks sendt i luften fra lufthavnen i Ellington Field i Houston, Texas, oplyser Fox News.
Joseph Andrew Stack blev dræbt i styret.