Et år mere i England.
Så længe er John 'Faxe' Jensen nu sikret som assistenttræner i Blackburn, da parterne skrev under på kontrakten mandag.
Nyheden kommer dagen efter, at Blackburn sikrede sig en ny sæson i den bedste engelske række. Faxe hjælper cheftræner Steve Kean.
"At blive spurgt om at fortsætte betyder rigtig meget for mig. Steve fortalte mig for et par uger siden, at han meget gerne ville have mig til at blive, uanset hvad der skete, men situationen er naturligvis meget bedre nu, da vi har sikret vores Premier League-status," siger John "Faxe" Jensen til klubbens hjemmeside.
Den krøllede dansker kom til klubben i januar i år.