Det ligner business as usual i Toms Ligaen. Sidste års finalister, Slagelse og Viborg, har taget teten, og begge hold sluttede onsdag efterårssæsonen standsmæssigt med sejre.
Slagelse DT vandt hjemme med 26-23 over GOG Svendborg, mens Viborg hjemme vandt sikkert 38-30 over SK Århus.
I onsdagens sidste kamp slog Ikast Bording Randers HK med 35-31. Katja Nyberg blev topscorer for udeholdet Ikast Bording med otte mål. Men kampens suveræne topscorer kom fra Randers. Det blev som ofte før Katrine Fruelund, der scorede hele 14 mål. Men det var altså ikke nok for Randers, og med sejren sneg Ikast Bording sig op på den sidste slutspilsplads, så top fire nu består af Slagelse DT, Viborg HK, Aalborg DH og Ikast Bording. Selvom der stadig mangler to kampe i den sidste efterårsrunde, kan der ikke nå at blive ændret på top fire,
Se hele stillingen her: http://www.infosport.dk/cgi-bin/Display2.dhf/stillng.mml?rv1=P070286&fb=DHF&ak=&rk=TOMS%2DLigaen&k=Damer&rv2=