Indtægt, uddannelsesniveau og vores forældres forbrugsvaner har betydning for, hvor meget vi skruer op for varmen i vores boliger. Og det er de lavt lønnede og lavt uddannede husstande, som er bedst til at spare på varmen.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, hvor sociolog Anders Rhiger Hansen fra Aalborg Universitet København har undersøgt statistiske sammenhænge mellem varmeforbrug og forskellige sociale forhold i enfamilieshusstande i Danmark. Undersøgelsen er baseret på registermateriale, der omfatter 1,2 millioner observationer fordelt over to år.

Blandt konklusionerne i afhandlingen er bl.a., at husstande med voksne, der kun har en grundskoleuddannelse, bruger næsten fire procent mindre varme end akademikerhusstande - også når der er korrigeret for det forhold, at højt uddannede ofte bor bedre end lavt uddannede. På samme måde viser det sig, at husstande med en årsindkomst på 200.000 kroner bruger næsten fem procent mindre varme end husstande med den dobbelte årsindkomst.

"Nogle vil måske tro, at lavt uddannede har sværere ved at spare på varmen end højt uddannede, men det forholder sig lige omvendt", siger Anders Rhiger Hansen, som 20. marts forsvarede sin ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet København. I afhandlingen undersøger Anders Rhiger Hansen de statistiske sammenhænge mellem varmeforbrug og forskellige sociale forhold i enfamilieshusstande i Danmark.

Vaner handler om sociale relationer

Hvad er forklaringen? Er det simpelthen, at når man er fattig, så sparer man på alt, også på varmen?

"Økonomiske faktorer er en del af forklaringen, men nedarvede vaner spiller også en væsentlig rolle", siger Anders Rhiger Hansen. Han har nemlig tillige undersøgt generationsforskelle og vist, at voksne personers varmeforbrugsmønstre i meget høj grad svarer til deres forældres varmeforbrugsmønstre.

"Dette indikerer, at indgroede varmeforbrugsvaner bliver nedarvet fra generation til generation, og at de nedarvede vaner har stor betydning senere i livet".

Anders Rhiger Hansen forklarer, at børn helt kropsligt tilegner sig deres forældres vaner og praktiserer dem senere i livet, hvilket særligt gælder for de lavt uddannede. Og jo tættere de voksne og deres forældre bor på hinanden, des større er ligheden mellem varmeforbrugsvanerne.

"Dette kunne betyde, at ligheden med forældrenes vaner i høj grad også handler om vedligeholdelse af familierelationer og andre relationer eksempelvis til venner og naboer", siger Anders Rhiger Hansen.

Den nye viden om hvordan sociale forhold styrer vores varmeforbrug, kan få stor samfundsmæssig værdi, fordi det giver bedre muligheder for at målrette energisparetiltag fra det offentliges side:

"Den sociologiske forskning viser, at der er andre mekanismer på spil ud over de økonomiske incitamenter, fx social status og hverdagens familieliv", siger Anders Rhiger Hansen.