Elevatoren med Aston Villa om bord er vej nedad gennem tabellen med faretruende fart.
Dagens kamp mod oprykkerne fra Sunderland skulle have været vendepunktet for Aston Villa, der i tre kampe kun har fået to point. Men statistikken for Aston Villa hedder nu to point i fire kampe.
For ganske overraskende trak Sunderland sig ud af kampen med en smal sejr på 1-0. Meget tydede på en tålelig pointdeling, indtil Sunderlands Michael Chopra dukkede op med syv minutter tilbage af kampen og scorede sejrmålet til 1-0.
Aston Villa har efter nederlaget nu syv point op til femtepladsen i Premier League, der giver automatisk adgang til UEFA Cup en. Stillingen i midten af Premier League er ganske tæt, så Aston Villa kan meget hurtig blive overhalet af Manchester City og Blackburn.
Af de to forfølgere klarede Blackburn sig bedst i lørdagens kampe. Blackburn vandt 3-1 over Wigan lørdag, mens Manchester City kun fik 0-0 mod Bolton.
Tidligere lørdag vandt Tottenham 2-0 over Portsmouth på mål af Darren Bent og Jamie O Hara. Newcastle vandt 2-0 over Fulham, Middlesbrough vandt 1-0 over Derby og Reading vandt 2-1 over Birmingham.
Sent lørdag aften mødes Everton og West Ham.