Prins Henrik fylder 80 år den 11. juni, men allerede nu har han fået de første gaver.
En af dem er en ATV, der er en gave fra de syddanske kommuner.

ATV'en blev overrakt af borgmestrene fra Vejen og Kolding kommuner, Egon Fræhr og Jørn Pedersen (sidsinævnte har taget billederne her).
Gaven blev overrakt på Fredensborg, og prins Henrik var glad for gaven.

- Det var en ATV til at tage en tur i Slotsparken på og den blev straks afprøvet, med en tur rundt i Slotsgården, med hilsen til Livgarden, som var ved at lave vagtskifte.
- Efterfølgende udtrykte han stor begejstring for den og mente, at den også kunne gøre gavn på slottet i Frankrig og at børnebørnene også ville blive glade for den, oplyser Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune.
