Opdateret kl. 12:59
Farøbroerne var tirsdag midt på dagen spærret i godt en times tid i begge retninger. Det skyldes, at en lastvogn var havareret, oplyser politiet.
Lukningen betød, at Vejdirektoratet anbefalede folk i almindelige personbiler til i stedet at køre ad Storstrømsbroen.
Problemet opstod, da et tag fra en sættevogn var røget af. Falck-folk fik opgaven med at bjærge aluminiums-taget, men den kraftige blæst gjorde arbejdet vanskeligt, lyder det fra politiets vagtchef.
/ritzau/