Sagen om Michael Jacksons arv fortsætter. Ifølge nyhedsbureauet AP har en domstol i Santa Barbara nu modtaget afdøde Michael Jacksons testamente.
I testamentet skulle der angiveligt stå, at Michael Jacksons mor, Katherine Jackson, får forældremyndigheden over poplegendens tre børn.
Advokater har samtidig slået fast, at testamentet er gyldigt og underskrevet af advokater, og dermed er juridisk gyldigt, tilbage i 2002.
I testamentet står der desuden, at sangerinden Diana Ross skal overtage ansvaret for Jacksons børn, hvis der farmor dør eller bliver for syg til at magte opgaven.
Jacksons store californiske ranch bliver i testamentet overdraget til en fond med navnet Michael Jacksons familiefond.
Og så er det i morgen, at Michael Jacksons lig skal køres fra Los Angeles tilbage til hans ranch Neverland af en kortege på 30 biler.
Fredag vil det blive muligt for offentligheden at se Jackson med egne øje for sidste gang, når tusindvis forventes at deltage i King of Pops lit de parade - ligsyn med åben kiste.
Michael Jackson døde natten til fredag 50 år gammel.