Man slipper ikke gratis fra at slå sit barnebarn. En dommer har idømt en 49-årig farmor fra Helsingør 30 dages betinget fængsel for at slå sit fireårige barnebarn.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Episoden fandt sted på en campingplads i Hornbæk d. 2. maj.
En nabo til bedstemoderen og den lille pige hørte et skænderi og kiggede derfor ind i campingvognen, hvor hun så pigens farmor give sit barnebarn fire kraftige lussinger.
Bedstemoderen nægtede sig skyldig, men fik ud over dommen om betinget fængsel også et påbud om at gå i behandling for sit alkoholmisbrug.