De er sjove, de er populære og de er farlige.
Havetrampoliner sender hvert år mange danskere på skadestuen med brækkede arme og forstuvede fødder, og tilsyneladende er ulykkestallet stigende. Det viser nye tal, som Ulykkesanalysegruppen ved Odense Universitetshospital har opgjort for
TV2 FYN.
I første halvdel af 2007 har Odense
Universitetshospital behandlet 168 personer, der er kommet til skade i forbindelse med havetrampoliner, og det er syv
flere end i hele 2006.
- Det er et højt tal.
Det svarer jo næsten til én ulykke om dagen i år, siger Lars Binderup
Larsen, overlæge hos Ulykkesanalysegruppen til TV2 Fyn.
Ifølge Lars Binderup Larsen kunne mange af skaderne undgås, hvis man sørger for, at der kun er en, der hopper på trampolinen af gangen.