Farlig fugleinfluenza i Europa

Erhverv
Også herhjemme har den frygtede sygdom ramt. 1.200 gråænder blev i l2016 aflivet hos en nordjysk fjerkræavler, der havde fået konstateret lavpatogen fugleinfluenza H5 hos sine ællinger. Det er en mindre alvorlig udgave af virussen. D (Foto: Scanpix)

Seks høns på et landbrug i det centrale Tjekkiet er smittet med virus H5N8, oplyser myndighederne i Tjekkiet.

Et tilfælde af det yderst smitsomme virus H5N8, som er en variant af fugleinfluenza, er blevet konstateret i Tjekkiet. Det oplyser de veterinære myndigheder i Prag.

– Seks høns på et landbrug i det centrale Tjekkiet er smittet med virus H5N8, oplyser den officielle veterinærmyndighed i landet.

Det er det første tilfælde af sygdommen i Tjekkiet i flere år.

Siden begyndelsen af januar er der blevet konstateret flere tilfælde af virusset i Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien.

Titusinder af gæs, kalkuner og kyllinger er blevet aflivet på de berørte farme for at undgå videre udbredelse af virusset.

For tre år siden førte virusset til aflivningen af næsten 100.000 fugle i Tjekkiet.

Det stærkt smitsomme virus er fundet på en lille kyllingefarm i byen Stepanov nad Svratkou. Byen ligger 20 kilometer nordøst for Brno, der er landets næststørste by.

Hele bestanden af kyllinger på landbruget er blevet slået ihjel.

Virusset er formentlig blevet spredt af vilde fugle, og det kan blive spredt over store afstande af trækfugle.

Der er blevet oprettet en særlig beskyttelseszone i den centrale del af Tjekkiet, efter at virusset er blevet konstateret.

/ritzau/dpa

/ritzau/dpa
Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko