Der har i dag været ni trafikuheld på grund af tyk tåge, der har lukket næsten af for al udsyn få meter frem.
Og der kan komme mere af det lumske vejr i morgen. Det siger meteorolog Thomas Alsbirk fra Vejret.dk til Ekstra Bladet.
- Det ser ud til, at Syd- og Vestjylland godt kan forvente tågebanker igen, som sagtens kan strække sig over 100 kilometer. Men det betyder ikke, at der ikke også godt kan forventes tågebanker i resten af landet, siger han til avisen.
Der var her til morgen flere trafikuheld på motorvej E45 mellem Sønder Borup og Hadsten og politiet lukkede vejen mellem 08.50 og 10.20.
I alt skete der ni uheld som følge af den tætte tåge og bilister, der ikke kørte efter forholdene.
Politiet har anslået over for eb.dk, at mellem 20 og 30 biler har været implicerede i uheldene.