Politiets jagt på en 21-årig psykisk syg mand er slut.
Manden, der tirsdag stak af fra den retspsykiatriske afdeling på Aalborg Sygehus, er nemlig vendt tilbage efter tre dage på fri fod. Det skete helt uden dramatik, da han frivilligt vendte tilbage til sin afdeling i nat kort efter midnat.
Under den tre dage lange flugt, advarede politiet borgerne om, at manden var særdeles farlig, og oplyste, at man kunne kende ham på håret, som han havde farvet blåt.
Han var indlagt på sygehuset til mentalundersøgelse i forbindelse med en sigtelse for røveri. Og dem har manden ifølge politiet en del af på samvittigheden.