En psykisk syg 42-årig mand er stukket af fra det psykiatriske hospital i Dianalund.
Politiet i Holbæk har nu valgt at efterlyse manden, der stak af natten mellem 28. februar og 1. marts.
Han har hidtil været medicineret, men den effekt vil efterhånden aftage, og derfor betegner politiet ham som farlig for sine omgivelser.
"Hvis han bliver presset, er han farlig," siger vagthavende ved Holbæk Politi til avisen.dk.
Han blev fængslet 2. februar og sigtet for at have affyret 18 skud i en lejlighed i Nykøbing Sjælland. Ingen kom til skade, selv om tre personer opholdt sig i lejligheden.
Han blev efterfølgende anbragt på den lukkede afdeling for psykiatriske patienter i Dianalund.
Manden beskrives på tv2.dk som almindelig til spinkel af bygning med kort blond hår, 177 centimeter høj, lettere hærget udseende og et lodret ar over venstre øje. Han var ved flugten iført blå cowboybukser, t-shirt med orange tryk og blå skijakke.