Nicolaj Emil Hansen skulle i dag have været mentalt undersøgt på den psykiatriske afdeling på Østre Hougvej i Middelfart, men han stak af.
"Han betegnes som farlig og utilregnelig, så hvis man ser ham skal man ringe til os - vi anbefaler ikke, at man forsøger at fastholde ham eller andet," siger vagtchefen ved Fyns Politi, Per Sterobo, til ekstrabladet.dk.
Nicolaj Emil Hansen har et karakteristisk rødligt fuldskæg, som han dog kan have barberet af.
Desuden er Nicolaj Emil Hansen 1,80 cm. høj og af robust bygning. Han bar en hvid skjorte, mørke bukser ogen grøn dynejakke, da han flygtede.
Politiet er allerede nu på sporet af Nicolaj Emil Hansen.
"Vi har fået nogle henvendelser fra offentligheden, som vi har overgivet til afdelingen for personfarlig kriminalitet. De er ved at efterforske dem lige nu," siger Per Sterobo.
Da Nicolaj Emil Hansen flygtede, sparkede han en vinduesramme ud - det skete omkring kl. 10 tirsdag formiddag.