Politiet i Aalborg advarer beboerne i området omkring Aalborg Sygehus Syd. En meget farlig mand er stukket af fra sygehusets retspsykiatriske afdeling.
Det bekræfter Nordjyllands Politi ifølge ekstrabladet.dk.
"Vi kender ham blandt andet fra flere røverier, hvor han har standset biler og hevet folk ud for at stjæle bilen. Og nu er der ikke bare tale om en mand, som har den voldsomme adfærd. Han er også stukket af fra hospitalet med flere knive, lyder meldingen til os," siger vagtchef Frank Liltorp.
Den 21-årige psykiatriske patient er omkring 196 cm høj og vejer cirka 140 kg. Hans hår skulle være blåfarvet.
Han flygtede iført khakifarvede bukser og går hættetrøje. På højre arm har han tatoveringer helt ud til fingrene. Motivet er flammer og et dødningehoved.