Farcen fortsætter: Dropper familiejul
Det er anden gang i Harrys 35 år lange liv, at han ikke skal fejre jul med sin royale familie. (Foto: Scanpix)
Harry og Meghan vil ikke holde jul med resten af den engelske kongefamilie

Der er kommet andre boller på suppen efter den amerikanske skuespiller Meghan Markle er trådt ind i den engelske kongefamilie. De senest mange måneder har forholdet mellem prins Harry og hans storebror prins William været på afveje. Og nu ser det ud til, at parret også er kommet på kant med dronning Elizabeth.

Harry og Meghan har i hvert fald meddelt, at de ikke kommer til at fejre jul sammen med resten af den engelske kongefamilie, der traditionen tro samles i juledagene på dronningens ejendom Sandringham. Dermed bliver det anden gang i hele prins Harrys liv, at han ikke holder jul med sin royale familie.

Udmattede

Første gang Harry gik glip af familiejulen var i 2012, da han var udsendt til krigen i Afghanistan og derfor var forhindret i at deltage. Denne gang er forklaringen, at parret ”trænger til at lade batterierne op”. Det skriver den engelske avis The Mirror.

Parret blev for et halvt år siden forældre for første gang til sønnen Archie. Hans første jul kommer altså ikke til at blive i royale rammer.

Den engelske dronning samler hvert år hele familien på hendes store landejendom Sandringham. Og mens Harry og Meghan altså ikke dukker op, får den 93-årige monark selskab af sit andet barnebarn William og hans familie.

Både sidste år og året før var Meghan med til den royale jul, men i år bliver alting helt anderledes. Det vides endnu ikke, hvor den lille familie har tænkt sig at "lade batterierne op" henne.

via Listen To News