Fredag falder dommen i sagen om Anders Behring Breiviks massakre 22. juli sidste år.
Per Balch Sørensen, der er far til Hanne Fjalested, som mistede livet på Utøya, lægger ikke skjul på, at han håber, Breivik spærres inde i mange år.
Men dommen kommer ikke til at sætte noget punktum for familien, konstaterer han samtidig.
- Dommen betyder ikke noget for os. Vi har affundet os med, at vi ikke får vores datter tilbage, men vi vil mindes det hvert eneste år. Der kommer jo altid nogle ting, hvor man tænker, at hun kunne have været med, siger Per Balch Sørensen til Ritzau.
19-årige dansk-norske Patrick Piscot var blandt dem, der overlevede massakren på Utøya.
Han håber, at dommen vil betyde, at man ikke længere vil høre så meget om Breivik. Og Patrik Piscot tror, at det vil hjælpe både ham selv, pårørende, overlevende og efterladte med at komme videre.
- Jeg håber, at dommen betyder en hverdag uden Breivik i nyhederne, at min familie kan komme videre, at min mor kan blive lidt beroliget, og en hverdag, hvor journalister ikke ringer, siger han.
Tidligere håbede Patrick Piscot på en fængselsdom, men nu hvor retssagen er kommet tættere på, sætter han sin lid til, at systemet vil afgøre den rette straf.
- Jeg har blandede følelser, men så længe han får en dom, er jeg glad. Systemet må bestemme, hvilken straf han fortjener, siger han.
Stod det til Per Balch Sørensen skulle Breivik have haft dommen for lang tid siden. Han håber, at Breivik spærres inde og ikke lukkes ud foreløbigt.
- Dommen falder for sent. Han skulle have haft den lige i hovedet dengang, men det kunne ikke lade sig gøre, siger han og tilføjer:
- Han skal have en retfærdig dom og ikke tilgodeses på nogen måde. Han skal havde samme straf, som andre ville have fået og sidde under samme forhold. Man skal ikke tage hensyn til ham og bygge noget, der beskytter ham. Det fortjener han ikke.
- Bare han spærres inde. I så lang tid som overhovedet muligt. Det er det vigtigste for os. Vi ønsker i hvert fald ikke at se ham uden for muren. Hvis han fik et år for hvert et liv, han tog, så var jeg endnu mere tilfreds, siger Per Balch Sørensen.