Det var ifølge politiet en hævn mod konen, der fik en 37-årig mand fra Alabama til at kaste sine fire børn ud fra en bro tirsdag aften, skriver Vg.no.
Manden kastede børnene over rækværket fra broen, der befinder sig 24 meter over vandets overflade.
Den tre-årige Ryan, to-årige Hannah, et-årige Lindsey og blot fire måneder gamle Danny er alle meldt savnet, og myndigheder mener, at de alle er omkommet.
Kystvagten sendte en helikopter og fire både ud for at lede efter børnene, men eftersøgningen blev indstillet samme aften på grund af dårligt vejr.
Det oplyser efterforsker Scott Riva.
- Det har været et mareridt, siger han til nyhedsbureauet AP.
Risikere dødsstraf
Motivet har sandsynligvis været, at manden ville hævne sig på sin kone, oplyser politichef Joyner.
Den 37-årige far, Lam Luong, har tilstået, at han kastede børnene ud over broen.
Han er nu fængslet og kan blive tiltalt for drab på sine fire børn i Alabama - en af de amerikanske stater, der fortsat praktisere dødsstraf.