To bizarre og syge skæbner er blevet genforenet i en yderst skræmmende sag fra Skotland.
Her blev en far og en søn genforenet, da de blev sat i samme fængsel efter de ikke har set hinanden i 20 år. Bag genforeningen ligger dybt tragiske historier, hvor begge mænd trækker spor af menneskelige tragedier bag sig, skriver avisen Daily Record.
David Norris var blot fem måneder gammel, da hans far forlod ham og hans mor, og drengen tog stedfadrens navn.
Men nu sidder 22-årige Norris i samme fængsel som sin far, der sidder i cellen lige over ham.
Udover at være dømt for forsøg på voldtægt af en otteårig pige, som han babysittede, er Norris dømt for mord. Han tæskede en mand ihjel, da manden kaldt ham et bæst på grund af hans dom.
Faderens perverse fortid er mindst lige så slem. Han er dømt for - sammen med en daværende kæreste - at mishandle og torturere en 23-årig kvinde gennem 18 timer.
Udover at forulempe sit offer seksuelt, bandt han hende til en seng. Hun blev pisket og brændt på brystvorterne og lårene med en cigaret. Han truede hende med at hælde brændende fedt ud over hende krop og skrev 'du skal dø, ha, ha, ha' med læbestift på hendes krop. Kvinden fik også bundet en plastikpose over hovedet og fik - ud over brandsår, skæresår og slag - skader på de indre organer.
Nu er de to genforenet i fængslet, og ifølge avisen er far og søn blevet rigtig gode venner - så gode venner, at jaloux medfanger har udsat dem for trusler.
Familien har for længst slået hånden af dem.
- Familien vil bare putte alt dette forfærdelige bag sig, og vil ikke have noget som helst at gøre med Norris, lyder det fra en kilde i familien.