Fem medlemmer af en tyrkisk-dansk familie er blevet dræbt i en ulykke på en motorvej syd for Ankara i Tyrkiet. To personer er hårdt kvæstet. Efter sigende skulle både far, mor og deres tre små børn være omkommet, mens yderligere to børn er hårdt kvæstet.
Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice over for Newpsaq.
Ifølge Borgerservice er der tale om en dansk-tyrkisk familie. De omkomne havde tyrkisk statsborgerskab og dansk opholdstilladelse. Ulykken skete tidligt mandag morgen ved femtiden.