En 28-årig fange stak i formiddags, torsdag, af fra retten i Sønderborg, hvor han stod for at skulle for en dommer.
Manden var ledsaget af ansatte fra kriminalforsorgen, men det lykkedes ham alligevel at tage flugten klokken 11.20 af fra retten. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den flygtede er en 28-årig sorthåret og mørklødet mand iført grøn dynejakke og sort hue. Manden løb i retning af stisystemet ved Morbærhegnet i Sønderborg. Patruljer har ledt efter ham, men han er muligvis blevet samlet op af en bil i området. Manden stammer fra Sønderborg.
Ring 114, hvis du ser manden.