Hvis man støder på en nøgen, olieret lithauer i det iskolde Nordnorge, er der god grund til at ringe til ordensmagten. Norske medier er nemlig gået i selvsving over den spektakulære flugt fra et arktisk fængsel, som to forbrydere stod bag. Det beretter AP onsdag.
Juleaften smed de to østeuropæiske mænd, der var anholdt for tyveri, tøjet og smurte sig selv ind i vegetabilsk olie, før de prøvede at smutte ud gennem tremmerne. Det lykkedes kun for den 25-årige Yuris Sinkevicius – hans medfange kunne ikke komme igennem tremmerne, fordi han var for korpulent.
Norsk politi prøver at nedtone flugten:
»Det var en ganske god indsats. Men alt, hvad han gjorde, var at få hovedet og skuldrene igennem tremmerne,« forklarer Svein-Erik Jacobsen til AP.
Sinevicius er fortsat på fri fod.