Flere beboere i området Otta ved Olso måtte i nat hoppe ud af vinduerne i deres huse, da området blev ramt af voldsomme jordskred. Jordmasserne totaltskadede to huse og nogle garager. I alt er omkring 150 mennesker blevet evakueret.
Jordskredet stoppede først, da det nåede E6-motorvejen. Ifølge politiet kørte en bilist ind i jordskredet, men kom ikke til skade. Hele området er nu afspærret, og trafikken er omdirigeret.
- Det er ikke helt stabilt i området, og mellem 40 og 50 huse er evakueret, siger politiets operationsleder Edmund Tofthagen til VG.no.
Området har meget vand i undergrunden, og ifølge politiet er det vandmasserne, der har udløst jordskredene. Selv om området er evakueret, frygter politiet nye jordskred.
- Vi arbejder nu med at få kontakt til geologer, som kan komme ind i område og vurdere, hvad som kan og bør gøres, siger Edmund Tofthagen.
Se billederne her.