Har du overvejet af flytte sammen med ligesindede?
Faktisk består næsten 4.300 husstande nu af mere end én familie. Det viser tal fra Danmarks statistik. Og der kan være flere.
Mange steder bliver boliger nemlig bygget separat, men med fællesrum og fælleskøkkener.
Knud Arbirk fra bofællesskaber.dk, der formidler pladser i bofællesskaber, oplever en femdobling i henvendelser.
"Vi vil se mange flere flytte i bofællesskaber. Det er kun antallet af boliger, der er en begrænsning," siger han til DR.
Og endnu flere danskere vil flytte under samme tag i de kommende år, mener en forsker.
"Finanskrisen har gjort folk mere solidariske. Derfor ser vi, at flere flytter sammen i bofællesskaber," siger lektor i socialgeografi og bypolitik fra Aalborg Universitet, Hans Thor Andersen.
Det er typisk ældre på pension, eller unge nystiftede familier, der flytter sammen med ligesindede i bofællesskaber.