Sommer i Danmark

Familien: Vanvittigt at rejse til udlandet

Caroline, Lasse, Albert og William Brøchner fra Midtsjælland.
"Jeg er ikke misundelig på dem, der er ude at rejse. Vi sparer cirka 2000 kroner om dagen ved at blive hjemme og så er det meget sjovere," lyder det fra familien Brøchner.
"Jeg er ikke misundelig på dem, der er ude at rejse. Vi sparer cirka 2000 kroner om dagen ved at blive hjemme og så er det meget sjovere," lyder det fra familien Brøchner. Christian Kloster

"Vi holder ferie i Danmark - vi er jo ikke idioter!" er det første, Lasse Brøchner siger.

"Det er fuldstændig vanvittigt at fjerne sig fra Danmark om sommeren - det er jo det eneste tidspunkt, vejret ikke er dødsygt," fortsætter den 50-årige smed.

Familien Brøchner bor på Midtsjælland, men har af venner lånt en lejlighed på Vesterbro i København, hvor de holder en uges storbyferie, blandt andet med en tur i Tivoli. Og det sparer man godt på, forklarer Caroline Brøchner, der arbejder som pædagog til hverdag.

"Jeg er ikke misundelig på dem, der er ude at rejse. Vi sparer cirka 2000 kroner om dagen ved at blive hjemme og så er det meget sjovere," siger hun.

Albert Brøchner, der er "12 år, snart 13," udviser ikke helt samme entusiasme: "Det er nice nok," vurderer han kort.

Det lykkes ikke at få en kommentar fra 18-årige William Brøchner, som snart starter på sidste år af HTX og indtil da er gået omkuld i solen.

Forrige Mød de næste på ferie i Danmark >>

Se også: Hede billeder: Flirt på jobbet i 34°C

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.