En fjerde bog om Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander har skabt splid mellem Stieg Larssons efterladte
Kort før Stieg Larsson døde, og fik enorm succes med sine tre krimiromaner Mænd, der hader kvinder , Pigen, der legede med ilden og Luftkastellet, der blev sprængt , var han næsten blevet færdig med en fjerde bog i serien, da han døde. Stieg Larssons far hævder, at han har haft manuskriptet i sine hænder. Siden skulle Stieg Larssons samlever, Eva Gabrielsson, have fortalt, at hun har smidt det væk.
- Eva hævdede, at det udskrevne manuskript, som min far har set og haft i sine hænder, var blevet væk, og at det kun fandtes i Stiegs computer. Vi var naturligvis ikke interesserede i computeren i sig selv, men i manuskriptet, og sagde, at Eva kunne aflevere computeren til forlaget (Larssons forlag Nordstedts, red.), siger Stieg Larssons bror, Joakim Larsson, til Vg.no.
Eva Gabrielsson holdt dog fast i, at Stieg Larssons computer tilhørte hans arbejdsgiver, tidsskriftet Expo, og at den derfor ikke kunne udleveres, siger Joakim Larsson.
Men den påstand afviser Eva Gabrielsson.
- Nej!, nej!, nej!. Jeg har aldrig hævdet, at et fjerde manuskript er blevet væk. Aldrig! Det blev aldrig skrevet ud. Stiegs far kan aldrig have holdt det i sine hænder, for det findes ikke på papir. Jeg forstår det virkelig ikke, siger Eva Gabrielsson ifølge Vg.no.
Stieg Larssons familie anklager Eva Gabrielsson for at være ude på at tjene penge på den fjerde bog, selv om Stieg Larsson i sit testamente ønskede, at indtægterne fra en fjerde bog skulle gå til Expo.
Det afviser Eva Gabrielsson, der oplyser, at manuskriptet til den fjerde bog er på 200 sider.