Det var nøje planlagt, da to sortklædte mænd fredag skød og dræbte en 28-årig mand ved boligbebyggelsen Rødegaard på Amager.
"De to mænd forfulgte formentlig deres offer til hans bopæl," siger Lars Borg fra Københavns Politi til TV 2, og tilføjer, at ordensmagten nu "strammer grebet" i jagten på gerningsmændene.
Selv for politiet er det en ualmindeligt voldsom sag, men langt værre må det have været for ofrets familie. De stod nemlig mindre end ti meter fra de to gerningsmænd, der fyldte deres far og husbond med bly.
"Det er en meget meget voldsom hændelse, og det er noget vi stadig er chokerede over i politiet. Tænk, at sådan noget kan ske i vores ellers så fredelige land," siger Lars Borg til Newspaq Landsnyheder.
Politiet kan nu på baggrund af vidneudsagn oplyse, at gerningsmændene flygtede i en Audi stationcar, som senest er set på Øresundsvej umiddelbart efter gerningstidspunktet kl. 16.50.
"Vi har virkelig kunne bruge borgernes henvendelser i den her sag," glæder politikommissæren sig.
Det er fro politiet endnu ikke muligt at afgøre, om likvideringen er en del af bandekrigen, eller om der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø.