For den danske befolkning og den internationale cykelverden var det nyt, at Bjarne Riis har været dopet i fem år fra 1993 til 1998.
Men for Bjarne Riis egen familie var det på ingen måde nyheder, der kom frem på fredagens historiske pressemøde.
- Det er ikke nyt for min familie, at at jeg har taget doping. Det har de vidst hele tiden. Det har
ikke været nogen hemmelighed. Men jeg fortalte dem i går, hvad jeg skulle i dag. Der
er fuld opbakning fra den side, sagde Bjarne Riis.
Hvordan har du med at fortælle historien nu?
- Jeg har det fint. Det har jo ikke været nogen overraskelse
for mig. Det er ikke svært. Det er emotionelt. Men det er fordi ,der er så mange
følelser i det, sagde Bjarne Riis.
Bjarne Riis besluttede sig for nogle dage siden, at dagen for hans doping-bekendelser skulle være fredag den 25. maj. Og det var en koordineret indsats, at Brian Holm indrømmede i går, at han også havde taget epo.
- For få dage siden ringede til jeg til Brian (Holm - sportsdirektør på Telekom, red.): Nu kan du godt begynde at forberede noget, sagde Bjarne Riis.