Den ny sæson af Familien fra Bryggen er tilbage på TV3, og når andet afsnit vises i aften, torsdag, klokken 20, vil vi opleve mor Ann lidt rundtosset.
Hun har fået sin nye hund Tanja hjem, og den lille hund opfører sig eksemplarisk, og nu skal den vises frem i kvarteret.
- Jeg er meget spændt på at vise min nye hund herude på Islands Brygge, fordi der kommer nok mange mærkelige bemærkninger fra folk, siger hun.
Koks i navnet
Men mor Ann har et problem. Hun kan simpelthen ikke huske navnet på sin nye hund, da de skal ud:
- Er du lærerig, hva' Pixie? Nå nej for fanden. Hvad var det, hun hed? Polle ... Skal vi ud at gå?
Ja, det er ikke nemt at vænne sig til noget nyt, og mor Ann veksler mellem at kalde Tanja for Polle, Polly og Pusser.
Det er ganske enkelt noget rod, men Linses mor må jo acceptere, at hvis hunden hedder det, så hedder den det, hun er bare ikke meget for det:
- Jeg kan ikke vænne mig til den der Tanja. Jeg kan ikke lide navnet. En hund skal ikke hedde Tanja.
Se med i klippet ovenover og opleve, hvordan mor Ann roder rundt i navnet.