En 38-årig mand er i dag røget tre et halvt år i fængsel for at have voldtaget sine to børn gennem flere år.
Østre Landsret tog i dag stilling til om en 38-årig familiefar skulle mere eller mindre i fængsel, end de tre et halvt år, som byretten tidligere har givet ham.
Det skriver Ekstra Bladet.
Det endte med en stadfæstelse af dommen, så han nu skal afsone de tre et halvt år. Og så kan han så tænke over, hvad det er, han har gjort.
Han er nemlig kendt skyldig i gennem fem år at voldtage sine to børn, en pige og en dreng, fra de var tre og fire år gamle. Det skete, mens de var på besøg fra den fraskilte mor, der intet vidste. Han truede børnene med tæv, hvis de afslørede ham.
Udover at forgribe sig på sine to børn, blev de også tvunget til at se på, mens den anden blev voldtaget.
Stedfaderen til de to børn har tidligere fortalt, hvordan børnene altid var beskidte, når de kom hjem fra besøg hos faderen, og at de altid tissede i sengen og var urolige efter besøgene.
I dag er datteren 18 år. Hun forklarede i retten at hun kun husker sin far som voldtægtsmand, når hun tænker tilbage på barndomstiden.
Den 38-årige skal udover de tre et halvt års fængsel betale 50.000 og 60.000 kroner i erstatning til sine to børn.