En tidligere fodboldtræner blev sidste år pågrebet af politiet, mens han var ved at placere 30 kilo amfetamin i en fryser i et skur ved Herlufsholm Idrætscenter ved Næstved.
I mandens bil lå yderligere 10 kilo.
Den store mængde narko koster 45-årige Allan Næsager 10 års fængsel.
Det har Østre Landsret afgjort mandag, hvilket er en mildere dom, end Retten i Næstved kom frem til tidligere på året. Her blev forbrydelsen takseret til 11 år bag tremmer.
- Østre Landsret nedsatte i mandags straffen fra 11 til 10 års fængsel på grund af samarbejdsvillighed i forhold til to medgerningsmænd, oplyser Statsadvokaten i København på Twitter onsdag.
I alt Allan Næsager er dømt for 41,4 kilo amfetamin.
Selv har han forklaret, at han ikke vidste, at det var narkotika, han havde fået fingre i. I stedet troede han, at det var en form for doping, han gemte væk.
Han ankede byrettens dom i håb om at blive frifundet. Retten købte dog ikke den tidligere træners forklaring om, at han var uvidende om, at han håndterede narko.
Amfetamin er et syntetisk narkotisk stof beslægtet med ecstasy og mdma. Det øger aktiviteten i hjernen og kan få brugeren til at føle sig mere vågen og energisk.
Gadeværdien er mellem 50 og 100 kroner per gram, oplyste anklageren i byretten i marts.
Grunden til, at manden befandt sig lige ved idrætscentret, var angiveligt, at han tidligere har været fodboldtræner der og derfor havde adgang til et skur på grunden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.