Rettelse: Vi har tidligere skrevet, at koncernen Nissens overskud var halveret. Det var ikke korrekt, men gjorde sig gældende for datterselskabet Nissens A/S. Artiklen er derfor gennemskrevet med de rette oplysninger. Avisen.dk beklager fejlen.
---------------------------------------
Det første år for kølerkoncernen Nissens på den nordiske kapitalfond Axcels hænder betød tilbagegang.
Nissens var indtil sidste år ejet af Nissen-familien, men fjerde generation, Allan Nissen, valgte efter 96 år, at afhænde virksomheden, som nu kan notere et fald i overskuddet fra 136 til 93 millioner kroner, skriver Finans.
Nissens har hovedsæde i Horsens, men har også adresser i Slovakiet, Kina og USA. Koncernen beskæftiger cirka 1.200 medarbejdere på verdensplan.
I 2017 valgte Allan Nissen at sælge familiens livsværk, der så dagens lys i 1921, til kapitalfonden.
- Efter snart 100 år i familiens eje er det en stor beslutning at sælge, men tidspunktet er nu det rette, og jeg har stor tillid til Axcel som samarbejdspartner, eftersom vi har kendt hinanden gennem mange år, sagde han til Berlingske i forbindelse med salget.