Det skulle have været en hyggelig tur i båden i Ringkøbing Fjord, men det endte med, at de måtte fiske op af en redningshelikopter.
Familiens lille båd kæntrede ud for Skaven Strand. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
"VI fik anmeldelsen 21.38 om at en båd var kæntret i fjorden. Faren svømmede efter hjælp, men moderen og parrets fire børn lå tilbage i vandet, siger vagtchef Carsten Henriksen.
Manden fik kæmpet sig i land og fik hurtigt kontaktet politiet, der fik fat i en redningshelikopter, der skulle ud og finde moren og børnene i vandet.
Heldigvis havde allesammen redningsveste på, så det var nemt for redningsmandskabet at lokalisere dem. Ingen af dem kom til skade, og de tog direkte hjem efter den meget våde oplevelse.