Hvad der havde været en hyggelig dag i det britiske tivoli Adventure Land endte med at være et sandt mareridt for en lille familie.
Familien blev nemlig glemt i toppen af det store pariserhjul. Det skriver Daily Mail.
Klokken lidt i 22 slukkede lyset pludselig og de ansatte begyndte at lukke forlystelsen.
Det fik de tre børn til at skrige og græde i frygt. Børnene - der er henholdsvis ti, seks og tre år - var bange for, at de skulle hænge der hele natten.
Ifølge familien fik råbene en gæst i parken til at hente personalet.
Familien selv fortæller, at de hang der i et kvarter. Men ifølge overvågningskameraet hang de og dinglede i lidt under tre minutter.