Bosnisk politi afslørede fredag en organiseret liga af falskmøntnere, der den seneste tid har oversvømmet Europa med falske euro-sedler. Der blev anholdt ni personer og konfiskeret falske euro for i alt 1,5 millioner kroner.
Politiet regner med, at de arresterede er en del af et større kriminelt netværk, og at de har trykt falske sedler for mere end fire millioner kroner.
»Efterforskningen har afsløret, at dette var et organiseret, internationalt netværk for falskmøntneri, der har opereret i flere lande, heribland EU-lande,« siger statsadvokat Marinko Jurcevic til AFP.