Klædt i præstekjole og med en dækhistorie om at skulle besøge en kollega i Oslo forsøgte en 58-årig polsk mand i slutningen af april at smugle 11,5 kg amfetamin ind i Norge.
Det skriver den norske avis Aftenpostens hjemmeside.
Trods den kreative udklædning fattede tolderne mistanke.
I bagagerummet på polakkens bil fandt de ud over de 11,5 kg amfetamin også 805 gram marihuana, skriver aftenposten.no.