En kollision mellem en cyklist og en lastbil første for kort tid siden til, at en kvindelig cyklist blev dræbt, da hun faldt ud foran en lastbil i Frederikshavn.
"Kvinden kom kørende på cykelstien, og ifølge de foreløbige vidneforklaringer har hun fået et ildebefindende eller er på anden måde blevet dårlig, hvorved hun faldt ud foran den svensk-indregistrerede lastbil. Hun blev slynget langt væk foran bilen og døde på stedet. Lastbilchaufføren havde ingen mulighed for at undgå ulykken," siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Der er endnu ingen oplysninger om kvindens alder, bopæl og lignende.
Ulykken skete på Europavej ud for Saltebakken i det sydlige Frederikshavn.