En kvinde faldt tirsdag middag ned fra et gelænder ved Vesterport Station og landede i banegraven.
Vagthavende ved Station City oplyser til Avisen.dk, at kvinden ikke blev ramt af tog efter faldet og at hun er sluppet fra faldet med en brækket arm.
Der er tale om et fald på 6-7 meter.
Ulykken standsede for en stund al togtrafik forbi stationen - det påvirkede både fjern- og regionaltog samt s-tog.
Klokken 12.40 begyndte togene at køre igen. Eftersom adskillige tog blev 30-40 minutter forsinket bliver togdriften dog påvirket langt ud på eftermiddagen.
DSB oplyser, at man vil aflyse et par afgange for at få trafikken til at køre effter planen hurtigst muligt.