Et Thanksgiving-mirakel.
Sådan lyder det fra en ansat i den amerikanske kystvagt efter at en mand, som faldt over bord fra krydstogtskibet “Carnival Valor”, blev reddet efter cirka 15 timer i vandet.
- Der er det absolut længste, jeg har hørt om - det er bare et af disse Thanksgiving-mirakler, lød det fra Seth Gross, koordinator i den amerikanske kystvagt.
Den 28-årige mand blev sidst set på skibet sent onsdag aften, og torsdag blev han så efterlyst af sin søster. Efter en intensiv eftersøgning i den mexicanske golf blev manden spottet i vandet af et andet skib i området - cirka 30 kilometer fra New Orleans.
En video fra redningshelikopteren viser manden ligge og vinke i vandet, inden han bliver fløjet til behandling i New Orleans - se aktionen herunder i nyhedsindslaget fra CNN:
Krydstogtskibet var på vej tilbage til New Orleans efter en fem-dages tur til Mexico.