Faldt af ulovlig motocrossmaskine: Lastbilchauffør kunne ikke undgå at køre manden over
Den 35-årige kørte på en motocrossmaskine, som ikke var godkendt til at færdes på offentlig vej. Foto: Rigspolitiet
En lastbilchauffør opdagede først forulykket motorcyklist, da det var for sent.

En 35-årig mand fra Skagen blev natten til torsdag kørt ihjel af en lastbil i en tragisk ulykke på landevejen mellem Aalbæk og Skagen.

Vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at den 35-årige mand af uforklarlige årsager var manden faldet af den motocrossmaskine han kørte på.

- Han lå med kroppen halvt ude på vejen, da han blev kørt over af en lastbil klokken 02.15, fortæller vagtchefen, og tilføjer, at det er usikkert, om manden har kørt på cykelstien eller på vejen.

Den 35-årige kørte på en motocrossmaskine, som ikke var godkendt til at færdes på offentlig vej. Maskinen var ikke påmonteret lys, og på stedet, hvor lastbilen kørte over den 35-årige, var der så mørkt, at lastbilchaufføren først opdagede den 35-årige, da det var for sent.

via Listen To News