Isstykker på en-to centimenter er årsagen til, at Storebæltsbroen lukkede fra midnat.
Vagtleder ved Slagelse Politi, Kim Andersen, siger til DR Nyheder, at man frygter, at de faldende isstykker vil være til fare for trafikken.
Ifølge vagtlederen bliver det først »et godt stykke op ad søndagen,« at biler igen kan køre over broen.
Tidspunktet afhænger af, hvor hurtigt en varmfront rykker frem og passerer Storebælt.
Politiet opfordrer folk til ikke at køre til broen, hvor der allerede holder en del og venter.
Det er dog muligt at krydse Storebæltsbroen, da der fortsat er normal togdrift.