Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Motorcyklister er udsatte trafikanter, og hvert år kommer flere hundrede af de hurtige, tohjulede trafikanter til skade i trafikken. I 2013 kom 269 motorcyklister til skade mod 249 året før, viser tal fra Danmarks Statistik.
Heldigvis findes der en række gode råd til, hvordan man gennemgår sit udstyr og bliver en sikker motorcyklist i sæsonen 2015, siger Torsten Fugmann Kristensen, der er paramediciner i Falck:
?Det eneste sikkerhedsudstyr, som er påkrævet ved lov er hjelmen. En del skader kan dog undgås ved at sikre sig med det rette udstyr. Blandt andet kan et rygskjold beskytte rygraden ved et styrt?, siger Torsten Fugmann Kristensen.
Dig selv og dit udstyr
Ikke kun motorcyklen trænger til et forårstjek
Vær også opmærksom på dig selv. Er fysikken i orden? Er reaktionsevnen og balancen i top?
Din Hjelm
Er den i orden og fri for skrammer? Husk at hjelme som så meget andet nedbrydes langsomt over årerne lige som indmaden efterhånden bliver løsere, så er din hjelm over fem år gammel skulle du måske overveje en udskiftning. Er det ikke nødvendigt, så vær sikker på at visiret er rent, klart og uden ridser.
Tøjet
Få tøjet ud af skabet og se om det kan klare nok en sæson. Tøjet skal både holde kulde og fugt ude samtidig med, at det skal kunne yde dig en effektiv beskyttelse hvis uheldet er ude. Måske skal tekstiltøjet en tur i vaskemaskinen og imprægneres, måske skal læderdragten plejes med fedt, balsam eller olie?
Og så lige til sidst
Når vi nu starter på sæsonen, er det vigtigt at huske at klæde dig ordentligt på. Ligeså dejligt varmt det er i forårssolen, ligeså hurtigt kommer kulden igen, når solen går væk. En kold motorcyklist er en uopmærksom motorcyklist.
Og husk også lige på, at vore medtrafikanter har undværet vores selskab i lang tid. De skal også lige vænne sig til, at der er andet end knallerter på to hjul, så vær opmærksom på, at de andre trafikanter ser dig.
For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07.
Medvirkende:
Torsten Fugmann Kristensen, paramediciner i Falck.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.