Nul brugere i stedet for 100.000.
Det går ikke helt så godt, som det kunne for Falck. I hvert ikke, hvis man kigger på firmaets forsøg på at overbevise danske arbejdspladser om, at de skal betale Falck for at modtage og håndtere sygemeldinger fra de ansatte.
Den såkaldte ?God Bedring?-ordning blev lanceret for to år siden, og her var Falcks ambition at få 100.000 brugere på to år ? men i dag har ordningen ingen brugere, skriver Dr.dk.
Idéen var, at folk kunne ringe til en sygeplejerske og få gode råd om behandlingstilbud, når de følte sig syge. Håbet var at nedbringe sygefraværet, men i Århus Kommune skete det stik modsatte:
»Sygefraværet steg, og måske hænger det sammen med, at man først fik tilbud om f.eks. massage eller psykologhjælp, når man VAR syg, siger områdechef Mads Gammelmark til Dr.dk.
Han vil nu gå tilbage til den gamle ordning, hvor folk melder sig syge direkte til arbejdsgiveren.
Informationschef i Falck, Finn Serup erkender, at nul brugere af ordningen mildest talt ikke en succes, men han tror dog stadig på projektet.