Organisationen Human Rights Watch har udgivet en rapport, hvor den advarer mod nye udbrud af det frygtede zikavirus i Brasilien.
Læs om virusset her:
* Det myggebårne zikavirus menes at være kommet til Sydamerika i forbindelse med VM i fodbold i sommeren 2014.
* Smitte med zikavirus giver symptomer som feber, røde øjne og hovedpine.
* Omkring 80 procent af de smittede får ingen symptomer.
* Der er bred enighed blandt forskere om, at zikavirus kan give medfødt mikrokefali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos babyer.
* Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen.
* Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler beskyttelse mod myggebid på samme måde som malariamyg.
* Zikavirus spredes primært af myggearten aedes, som er udbredt på store dele af kloden.
* Aedesmyg spreder også sygdommene denguefeber og chikungunya.
Kilde: WHO, BBC, New York Times.
/ritzau/