Birthe Kjær er med hits som "Pas på den knaldrøde gummibåd" stadig yderst populær og aktuel - også selv om hun som sangerinde og hendes mest kendte numre har mange år på bagen.
Det blev tydeligt ved prisfesten "Dansktop Prisen" lørdag aften i Boxen i Herning, hvor Birthe Kjær blandt andet modtog prisen som årets kvindelige dansktop-solist.
I alt ni priser blev uddelt ved showet, som blev arrangeret af Familie Journal.
Læs her, hvem der modtog hvilke priser:
* Årets kvindelige dansktop-solist: Birthe Kjær.
* Årets mandlige dansktop-solist: Richard Ragnvald.
* Årets dansktop-gruppe: Humørekspressen.
* Årets dansktop-album: Kandis - "18".
* Årets dansktop-hit: Torben Lendager & The Roosters - "Når vinter bli'r til sommer".
* Årets dansktop-livenavn: Birthe Kjær.
* Familie Journals ærespris: Johnny Reimar.
* Familie Journals læserpris: Kejser Larsen Band.
* Mig og min mentor: Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt.
Det er fjerde år, "Dansktop Prisen" afholdes. Showet bliver sendt på DK4 lørdag den 30. marts klokken 20.35.
Kilder: Familie Journal/Aller Media.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.