Vestas er torsdag kommet med regnskab for første halvår. Det viste en stor fremgang i ordrebøgerne, da salget er buldret derudaf.
Selskabet var en af pionererne i vindmøllebranchen og er i dag en milliardvirksomhed med tusindvis af ansatte.
Læs mere om Vestas her.
* Vestas er en dansk virksomhed, der leverer vindmøller og havvindmøller i hele verden.
* Virksomheden har 24.837 ansatte.
* Hovedkontoret ligger i Aarhus. Vestas har forretning i 79 lande.
* Vestas er grundlagt i 1945 af Peder Hansen under navnet Vestjysk-Staalteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas.
* I starten producerede Vestas landbrugsudstyr.
* I 1979 leverede Vestas de første vindmøller, og branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980'erne.
* I 1986 blev Vestas tvunget til at gå i betalingsstandsning, fordi markedet i USA kollapsede.
* Store dele af Vestas blev solgt fra. En ny virksomhed med navnet Vestas Wind Systems A/S blev grundlagt og skulle udelukkende fokusere på vindenergi.
* Endnu en krise ramte Vestas i årene 2011 til 2013, hvor virksomheden havde store underskud.
* I de senere år er Vestas kommet på ret køl igen.
* I 2018 omsatte Vestas for 10,1 milliard euro - 75,6 milliarder kroner - og producerede og afskibede 3729 vindmøller.
Kilder: Vestas og Ritzau.
/ritzau/